Danskerne bruger færre penge på tøj om sommeren

Den danske sommer har både haft sine op og nedture – og det gælder også økonomien. Det er mange tøjbutikker og webshops bekendt, at danskerne ikke er de aller mest købeglade når vejret er godt, solen skinner og der er +20 grader udenfor. Men hvor meget holder danskerne egentligt tilbage, når vejret er godt?

Lad os kigge på det.

Tilbagegang over to måneder

Inde på Danmarks Statistik, kan vi læse deres rapporter om forbrugerindekset. Her sammenligner man altså danskernes lyst til at bruge penge på en månedsbasis. Dette er fordelt på en række kategorier såsom transport, alkoholiske drikke & tobak samt beklædning og fodtøj. På denne måde kan man hurtigt finde ud af, hvis man er lidt af en datanørd, hvordan økonomien rykker sig fra måned til måned.

Vi begyndte allerede at se tilbagegang i april, hvis vi snakker om beklædning og fodtøj. Det kan ses i rapporten (se billedet nedenunder) at lige præcis denne post trækker særligt meget ned, både i April og i Maj.

Det er altså lige idet vejret er begyndt at blive en smule varmt. Med det samme får vi altså opfattelsen, at danskerne ikke gider gemme sig bag computerskærmen meget længere. De vil ud og nyde vejret. Det går desværre ud over alle sko- og tøjbutikkerne.

Procentvis nedstigning i tøjforbrug

Kigger på nærmere på tallene, kan vi se at forbruget i alt gik op med omkring 0,7 procent fra April til Maj. Dog er beklædning og tøj delen alligevel dalet med 0,2 procent. Man kunne ellers godt tro, at der faktisk var flere der ville bruge penge på tøj, da der lige netop er flere mennesker inde på eksempelvis Strøget i København, hvor der ligger en lang stribe med tøjbutikker.

Dog må vi konkludere, at danskerne bedre kan lide at shoppe når vejret er lidt mere trist og gråt.

Hvornår skal man så købe sit tøj?

Endnu en grund til, at danskerne muligvis ikke bruger penge på tøj hen over sommeren, er sommerudsalget op mod efteråret. Når de mange tøjbutikker og online tøjshops har solgt ud af deres sommerkollektion, men nu skal af med resterne, eftersom vejret er igang med et skift, så er der udsalg – og så kommer forbruget op igen. Her kan man med fordel gå ud og kigge på tøj, da man så vil kunne få nogle lækre kjoler på udsalg, eller måske en par dejlige bukser, der lige er sat nogle procenter ned.

Nogen venter endda helt til november – der ser vi nemlig den kendte indkøbsdag “black friday”. I Danmark er det dog ikke lige så vildt som i andre lande (fx USA hvor dette fænomen stammer fra). På Black Friday ser man dog tit udsalg op til 70% nogle steder. Dette er der mange der udnytter, og det er også en god måde at få rabat på sine julegaver på.

Hvad er de mest populære børnenavne i Danmark?

Det kan være svært at beslutte sig for, hvad ens børn skal hedde. Samtidig er det blevet mere og mere populært, at give sine børn utraditionelle navne såsom Sol, Dag, Mercedes og alverdens andre muligheder – det er endda noget vi også ser hos de kendte, som Kim Kardashians søn hvis navn er North.

Men hvad er egentlig de mest populære navne i Danmark? Det tager vi et kig på i denne artikel.

Navnene går igen fra sidste år

Tager vi et kig på de mest populære navne i 2018, kan vi se, at mange af de populære navne går igen fra sidste år.

De mest populære pigenavne i 2018 var:

  • Ida (456)
  • Emma (453)
  • Alma og Ella (437)

Tager vi et kig på 2017 og sammenligner dem, kan vi se, at de går igen. Det er faktisk sådan, at Ida tager plads nr. 1 to år i træk. Pr. 1000 pigebørn hedder 15 af dem faktisk Ida – det svarer til at 1,5% af alle piger født i 2018 hedder Ida. Det samme ser vi med Emma, Alma og Ella, der alle ligger omkring 1,5%. Faktisk går både Ida, Emma og Ella igen på “ranglisterne” for mest populære pigenavn, hvor Emma også sidste år tog andenpladsen og Ella for andet år i streg lægger sig på en fjerdeplads. Alma derimod tog syvendepladsen i 2017 – godt gået Alma!

Tager vi et kig på drengenavne, får vi samme indtryk. De mest populære drengenavne i 2018 var:

  • William (600)
  • Noah (528)
  • Oscar (506)

William er altså det mest populære drengenavn, hvor hele 600 nyfødte drenge fik det pæne navn. Herefter kommer Noah og på tredjepladsen finder vi Oscar. De tre navne havde fuldstændig den samme position sidste år. Snakker vi om procenter, er der en større tendens til, at de populære navne er endnu mere populære end hos pigenavnene. William løber afsted med 1,9% af alle drengenavne, 1,7% af alle de nyfødte drenge er blevet navngivet Noah og Oscar ligger på 1,6%.

Højdespringere

Enkelte navne er blevet udnævnt som “højdespringere”. Det er navne, der er sprunget mange pladser op i 2018 i forhold til 2017. 

For drengene er dette Hugo. Navnet Hugo er gået fra plads nr. 56 i 2017 til nr. 27 i 2018. Det er altså 250 drenge, der har fået navnet Hugo, med et spring på 29 pladser.

Tager vi et kig på pigerne, så er højdespringeren Ellie. Ellie lå i 2017 på plads nr. 36. men gik i 2018 12 pladser fremad til nr. 24. Det betyder, at der i 2018 var 265 piger der fik navnet Ellie.

De nyeste navne på top-50

Hvert år ser vi nye navne, der kæmper sig vej op på ranglisten over top-50 navne i Danmark. Det har vi også set i 2018. Hos pigerne kan vi se, at navnene Johanne og Gry har banet sig vej deropad med pladserne 46 og 49.

Hugo, Anker, Laurits og Pelle er på den anden side drengenes nye top-50 navne. Sidste år havde disse navne placeringerne 56, 66, 54 og 69. I 2018 indtog de derimod plads nr. 27, 47, 48 og 46.

Hvilken arbejdsklasse tjener mest i Danmark?

Vi er uden tvivl ikke fattige i Danmark – så meget ved vi i hvert fald. Dog er der selvfølgelig nogen, der tjener mere end andre. Det vil vi tage et kig på i denne artikel.

Inde på Danmarks Statistik, kan man finde tal og data om alverdens ting. En af den, er den gennemsnitlige indkomst før skat for danskere, fordelt på socialkonomisk status. Det vil sige, hvor meget tjener den gennemsnitlige dansker som lønmodtager, selvstændig eller arbejdsløs.

Statistik over løn

Ledelsen tjener mest – ingen overraskelse der

Som forventet, så kan vi på statistikken se, at det er lønmodtagere med ledelsesarbejde der tjener mest. Det er selvfølgelig fordi, at ledelsen gennemsnitligt tjener mere, end den almindelige ansatte i et firma. Det viser sig faktisk, at en lønmodtager med ledelsesarbejde i gennemsnit tjener næsten 2,5 gange så meget, som en lønmodtager på grund niveau – dog “kun” 65% mere end lønmodtagere på højeste niveau. Det svarer altså i absolutte tal til 368.000 kroner mere om året.

Sammenligner vi derimod lønmodtagere i ledelsen til den gennemsnitlige dansker, får vi et bredere billede. Under punktet “Alle” kan vi hurtigt se, at den gennemsnitlige danskers løn er steget med 4.000 kr. fra 2015 til 2016, og igen året efter med 8.000 kr. Vi tjener altså alle flere penge. Ledelsens løn, på den anden side, er ikke kun steget med 12.000 kr. i gennemsnit over de 2 år, men med 34.000 kr. – altså 17.000 pr. år. Det vil sige, at ledelsen i gennemsnit tjener 3 gange så meget som den gennemsnitlige dansker, samtidig med at deres løn er steget med lige under 3 gange så meget på to år.

Flere selvstændige tjener flere penge

Under posten “selvstændige i alt inkl medarbejdende ægtefæller”, kan vi se, at også de selvstændiges indkomster er vokset. Denne er gået fra 523.000 kr. til 561.000 kr. og betyder altså, at vi enten er begyndt at vise mere støtte til selvstændige, eller at der simpelthen bare er kommer flere selvstændige med gode ideer.

De “fattige” bliver rigere

Tager vi et kig på de “fattige” i samfundet, altså kontanthjælpsmodtagere, studerende og arbejdsløse, så er deres løn stigende. 

I gennemsnit er arbejdsløses løn steget med lige over 1.000 kr. på de to år, dog efter et lille skridt tilbage fra 2015 til 2016.

Studerendes samlede indtægt før skat er ligeledes steget – dog med 1.500 kr. fra 2015 til 2017. Dette kan både være SU’en der er gået op, ellers er studerende blevet mere aktive på det danske arbejdsmarked.

Sidst, men ikke mindst, så er kontanthjælpsmodtagere indtægter steget med samlet set 6.000 kr. over de to år. Det vil altså sige, at der bliver lagt flere penge til side, for at hjælpe de nederste i samfundets socialøkonomiske klasser.

Danskerne bliver i gennemsnit rigere

Som nævnt før, kan vi se på statistikken, at danskerne tjener mere. De socialøkonomiske klasser, hvor vi ser de største spring på tværs af de to år er:

  • Lønmodtagere med ledelsesarbejde (34.000 kr.)
  • Selvstændige (38.000 kr.)
  • Lønmodtagere på højeste niveau (15.000 kr.)

Vi kan altså konkludere, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver rigere. Den eneste klasse der er gået tilbage i løn over de to år, er øvrige uden erhverv.