Sådan kan du undgå ledsmerter

Ledsmerter

Rigtig mange danskere dyrker sport, og for de fleste er det en vigtig del af hverdagen. Det er selvfølgelig først og fremmest en måde at holde kroppen sund og rask. Det at dyrke sport ofte har imidlertid også rigtig mange andre gode virkninger. Det viser sig for eksempel også, at hjernen kan have ret godt af det. Hvis du nogensinde er kommet til træning med et lidt tåget sind, vil du med garanti kunne skrive under på, at det er væk efter en god omgang træning. Sidst men ikke mindst er sporten eller træningen også en rigtig god mulighed for at komme i kontakt med andre ligesindede. Man kan have så travlt med familieliv og arbejde, at man helt glemmer at pleje sine venskaber. I så fald kan det være et rigtig god put til hverdagen at få dyrket noget sport.

Behold den aktive livsstil

Alt det kan dog hurtigt gå i vasken, hvis man bliver skadet eller får smerter i leddene på sine ældre dage. Skader kan være sære at undgå, men det er ledsmerter imidlertid ikke. Der findes rigtig mange gode måder, hvorpå du kan undgå og forebygge ledsmerter, selvom du bliver ældre og ældre og der er større og større risiko for den slags. Muskel og ledsmerter er nemlig bestemt ikke sjove, hvis man godt kan lide den aktive livsstil, og de kan hæmme en fysisk. De kan dog i den grad også være hæmmende for ens mentale velvære. Ledsmerter og træthed er for eksempel også tæt forbundet. De mest normale ledsmerter er ledsmerter i fingre og ledsmerter i knæ. Du bør dog altid overveje muligheden for, at dine smerter er ledsmerter, da du i så fald har rig mulighed for selv at gøre noget ved det.

Det handler om kost

Først og fremmest kan det dog være en god ide at stifte bekendtskab med grundene til smerterne. Ledsmerter vil nemlig ofte skyldes en overbelastning i leddene eller en generel inflammationstilstand i hele kroppen. Det kan for eksempel være grundet en såkaldt autoimmun sygdom, og kan med tiden komme til at forårsage ledsmerter i hele kroppen. Hvis det vitterligt er det, der forårsager dine ledsmerter, kan du heldigvis begrænse det med en antiinflammatorisk kost. Ledsmerter kost kan være mange ting, men vil selvfølgelig som oftest bestå af ting, du ellers ikke spiser meget af. Det er jo netop derfor, at du har fået ledsmerterne i første omgang. Det vil altså være for eksempel grøntsager, hvidløg og fisk. 

Efter lidt den samme devise kan man også finde en del naturmedicin mod ledsmerter. Disse vil som oftest være en form for kosttilskud, der ligeledes vil virke antiinflammatorisk. Kosttilskud mod ledsmerter er altså en af de mest naturlige måder at bekæmpe ledsmerter på, og derfor bør det også være en af de første valg. Hvad end du vælger som dit middel mod ledsmerter, kan det dog være en fordel at sætte sig ind i inflammation. På den måde kan du nemlig også bruge mange af disse midler præventivt.

Bomuldsjersey er det perfekte stof til dit næste tøjprojekt

Går du og mangler inspiration til et nyt syprojekt? Eller er du helt ny i faget og kunne godt tænke dig at prøve kræfter af med et syprojekt? Uanset om du er nybegynder til at sy eller ej, er bomuldsjersey en rigtig god tekstil til diverse projekter. Herunder kan du læse mere om hvad stoffet helt præcist er samt hvilke typer af beklædning netop denne tekstil egner sig til. 

Hvad er bomuldsjersey?

Jersey er en overbetegnelse for flere undertype af denne tekstil. Bomuldsjersey er en af de allermest populære jerseytekstiler. Generelt for jerseymateriale gælder det, at du får en meget strækbar tekstil. 

Der er dog forskellige grader af stoffets strækbarhed. For eksempel er viskosejersey også en undertype af jersey, der er mindre strækbar end bomuldsjersey. Bomuldsversionen er b.la. populær på grund af dens mange gode egenskaber såsom strækbarhed, hvilket gør den nem at sy med. En anden god egenskab ved bomuldsjersey er, at stoffet er nemt for kroppen at ånde i.

Bomuldsjersey kommer som regel i metervarer og du kan få stoffet i alle mulige farver. Du kan finde bomuldsjersey med print lige her, hvis du vil sy noget med f.eks. blomsterprint, prikker og andre fantastiske mønstre.

Kan jeg sy bomuldsjersey i hånden?

Det er muligt at sy stoffet i hånden, men det er mest normalt at sy denne tekstil på en symaskine. Hvis du er nybegynder, skal du dog vide, at bomuldsjersey er meget porøst og har tendens til bevægelighed, når du syr det på maskine. Derfor kræver det teknik samt rolige hænder. Desuden er det en god idé at sy lidt langsomt, hvis du ikke er vant til at sy med netop dette stof. 

Hvorfor er bomuldsjersey så smidigt?

Hvis du undrer dig over, hvordan det kan være, at bomuldsjersey er så smidigt sammenlignet med andre tekstiler, er svaret, at det er strikket. Mange andre tekstiler er vævede, fx mange typer af viskose, men dermed er de heller ikke strækbare. 

Bomuldsjersey har til gengæld sin smidighed pga. strikningen. Det er dog en særlig tynd strikning, der netop gør, at stoffet kan arbejde sin facon rundt om den, der bærer stoffet.

Hvilke syprojekter kan jeg bruge bomuldsjersey til?

Som sagt er bomuldsjersey særligt populær til beklædningsdele pga. sin smidighed og åndbarhed. Her er nogle eksempler på nogle af de mest populære beklædningsdele at sy:

  • T-shirts
  • Nederdele
  • Kjoler
  • Toppe (Særligt tubetoppe)

Du kan starte med nogle simple projekter. F.eks. er det altid en god idé at starte med at prøve at sy en nederdel. Til dette projekt har du udelukkende brug for tekstilet samt en elastik til taljen. Det er nemmest at starte ud med at sy med en elastik fremfor en lynlås, da det kræver en del mere erfaring at begive sig ud i at sy en lynlås. 

Andre eksempler på projekter er f.eks. sengetøj. Det er forholdsvis nemt at sy pude- og dynebetræk, og du kan enten sy det til dig selv eller give det i gave.  

Hvad er en ægtepagt?

Overvejer du at få lavet en ægtepagt men er du lidt i tvivl om, hvad det faktisk er for noget? Eller er du bare lidt nysgerrig og har løst til at høre mere? Uanset hvad er du kommet til det rette sted. 

Her har vi skrevet en lille oversigt over ikke blot hvad en ægtepagt er men også, hvorfor det er den kan være brugbar. Så læs gerne med her og få din nysgerrighed styret. Hvem ved – måske du bliver lidt klogere på dig selv og dit eget forhold undervejs?

Særeje ægtepagt: Hvad er det?

En ægtepagt er et juridisk bindende dokument, som man som par kan lave før man bliver gift. Når man normalt bliver gift, så indskriver man også en kontrakt på at alle formuer bliver delt, hvis man en dag ender med at gå fra hinanden. Det samme gælder hvis den ene eller anden ægtefælle har haft en eller anden formue, før ægteskabets start.

Af denne grund kan det derfor godt betale sig at være lidt på forkant og få lavet en ægtepagt. Med en ægtepagt sørger man for særeje og at pengene ikke ligeligt fordelt, den dag man ender med at gå fra hinanden. Hvis den ene part er gået ind i forholdet med en vis formue, så har denne også ret til at forlade forholdet igen, uden at disse penge bliver fordelt mellem partnerne. 

Der findes forskellige former særeje som for eksempel fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og skilsmissesæreje. Det kan være en god ide lige at sætte sig ind i detaljerne, før du sætter dig ned og laver en ægtepagt.

Hvorfor bør man lave en ægtepagt?

En ægtepagt er som sagt et dokument som først træder i kraft, hvis ægteskabet falder fra hinanden og parterne går hver til sit. Der kan godt virke lidt deprimerende at skulle gå og tænke over skilsmisse, før man overhovedet har sagt sit ja i kirken eller på rådhuset. Men skilsmisseraten i Danmark er trods alt ret høj og det skader ikke at være på forkant. 

At få lavet en ægtepagt handler ikke om at man tvivler på den kærlighed man har til hinanden. Hvem siger ikke, at jeres forhold kan modstå alt slags pres og i vil være sammen til døden skiller jer ad? I kunne sagtens ende med at blive et af de par, som går imod statistikken og bliver sammen til evig tid. Men i kunne lige så godt ikke være det.

Som voksne mennesker ved vi alle sammen godt, at vi ændrer os over tid og at dette kan påvirke parforholdet. Dem som i er lige nu er ikke de samme mennesker i er om 10, 20 eller 30 år. Og hvem siger at de mennesker stadig kan sammen ligesom i kan nu? En ægtepagt handler om at tænke logisk og tage sig sine forholdsregler. Hvis i ikke ender med at blive skilt, så træder dokumentet jo aldrig i kraft og betyder alligevel ikke noget for jer i sidste ende. Men hvis i bliver skilt, så kan det ende med at betyde en hel del for jer.

Danskerne bruger færre penge på tøj om sommeren

Den danske sommer har både haft sine op og nedture – og det gælder også økonomien. Det er mange tøjbutikker og webshops bekendt, at danskerne ikke er de aller mest købeglade når vejret er godt, solen skinner og der er +20 grader udenfor. Men hvor meget holder danskerne egentligt tilbage, når vejret er godt?

Lad os kigge på det.

Tilbagegang over to måneder

Inde på Danmarks Statistik, kan vi læse deres rapporter om forbrugerindekset. Her sammenligner man altså danskernes lyst til at bruge penge på en månedsbasis. Dette er fordelt på en række kategorier såsom transport, alkoholiske drikke & tobak samt beklædning og fodtøj. På denne måde kan man hurtigt finde ud af, hvis man er lidt af en datanørd, hvordan økonomien rykker sig fra måned til måned.

Vi begyndte allerede at se tilbagegang i april, hvis vi snakker om beklædning og fodtøj. Det kan ses i rapporten (se billedet nedenunder) at lige præcis denne post trækker særligt meget ned, både i April og i Maj.

Det er altså lige idet vejret er begyndt at blive en smule varmt. Med det samme får vi altså opfattelsen, at danskerne ikke gider gemme sig bag computerskærmen meget længere. De vil ud og nyde vejret. Det går desværre ud over alle sko- og tøjbutikkerne.

Procentvis nedstigning i tøjforbrug

Kigger på nærmere på tallene, kan vi se at forbruget i alt gik op med omkring 0,7 procent fra April til Maj. Dog er beklædning og tøj delen alligevel dalet med 0,2 procent. Man kunne ellers godt tro, at der faktisk var flere der ville bruge penge på tøj, da der lige netop er flere mennesker inde på eksempelvis Strøget i København, hvor der ligger en lang stribe med tøjbutikker.

Dog må vi konkludere, at danskerne bedre kan lide at shoppe når vejret er lidt mere trist og gråt.

Hvornår skal man så købe sit tøj?

Endnu en grund til, at danskerne muligvis ikke bruger penge på tøj hen over sommeren, er sommerudsalget op mod efteråret. Når de mange tøjbutikker og online tøjshops har solgt ud af deres sommerkollektion, men nu skal af med resterne, eftersom vejret er igang med et skift, så er der udsalg – og så kommer forbruget op igen. Her kan man med fordel gå ud og kigge på tøj, da man så vil kunne få nogle lækre kjoler på udsalg, eller måske en par dejlige bukser, der lige er sat nogle procenter ned.

Nogen venter endda helt til november – der ser vi nemlig den kendte indkøbsdag “black friday”. I Danmark er det dog ikke lige så vildt som i andre lande (fx USA hvor dette fænomen stammer fra). På Black Friday ser man dog tit udsalg op til 70% nogle steder. Dette er der mange der udnytter, og det er også en god måde at få rabat på sine julegaver på.

Hvad er de mest populære børnenavne i Danmark?

Det kan være svært at beslutte sig for, hvad ens børn skal hedde. Samtidig er det blevet mere og mere populært, at give sine børn utraditionelle navne såsom Sol, Dag, Mercedes og alverdens andre muligheder – det er endda noget vi også ser hos de kendte, som Kim Kardashians søn hvis navn er North.

Men hvad er egentlig de mest populære navne i Danmark? Det tager vi et kig på i denne artikel.

Navnene går igen fra sidste år

Tager vi et kig på de mest populære navne i 2018, kan vi se, at mange af de populære navne går igen fra sidste år.

De mest populære pigenavne i 2018 var:

  • Ida (456)
  • Emma (453)
  • Alma og Ella (437)

Tager vi et kig på 2017 og sammenligner dem, kan vi se, at de går igen. Det er faktisk sådan, at Ida tager plads nr. 1 to år i træk. Pr. 1000 pigebørn hedder 15 af dem faktisk Ida – det svarer til at 1,5% af alle piger født i 2018 hedder Ida. Det samme ser vi med Emma, Alma og Ella, der alle ligger omkring 1,5%. Faktisk går både Ida, Emma og Ella igen på “ranglisterne” for mest populære pigenavn, hvor Emma også sidste år tog andenpladsen og Ella for andet år i streg lægger sig på en fjerdeplads. Alma derimod tog syvendepladsen i 2017 – godt gået Alma!

Tager vi et kig på drengenavne, får vi samme indtryk. De mest populære drengenavne i 2018 var:

  • William (600)
  • Noah (528)
  • Oscar (506)

William er altså det mest populære drengenavn, hvor hele 600 nyfødte drenge fik det pæne navn. Herefter kommer Noah og på tredjepladsen finder vi Oscar. De tre navne havde fuldstændig den samme position sidste år. Snakker vi om procenter, er der en større tendens til, at de populære navne er endnu mere populære end hos pigenavnene. William løber afsted med 1,9% af alle drengenavne, 1,7% af alle de nyfødte drenge er blevet navngivet Noah og Oscar ligger på 1,6%.

Højdespringere

Enkelte navne er blevet udnævnt som “højdespringere”. Det er navne, der er sprunget mange pladser op i 2018 i forhold til 2017. 

For drengene er dette Hugo. Navnet Hugo er gået fra plads nr. 56 i 2017 til nr. 27 i 2018. Det er altså 250 drenge, der har fået navnet Hugo, med et spring på 29 pladser.

Tager vi et kig på pigerne, så er højdespringeren Ellie. Ellie lå i 2017 på plads nr. 36. men gik i 2018 12 pladser fremad til nr. 24. Det betyder, at der i 2018 var 265 piger der fik navnet Ellie.

De nyeste navne på top-50

Hvert år ser vi nye navne, der kæmper sig vej op på ranglisten over top-50 navne i Danmark. Det har vi også set i 2018. Hos pigerne kan vi se, at navnene Johanne og Gry har banet sig vej deropad med pladserne 46 og 49.

Hugo, Anker, Laurits og Pelle er på den anden side drengenes nye top-50 navne. Sidste år havde disse navne placeringerne 56, 66, 54 og 69. I 2018 indtog de derimod plads nr. 27, 47, 48 og 46.

Hvilken arbejdsklasse tjener mest i Danmark?

Vi er uden tvivl ikke fattige i Danmark – så meget ved vi i hvert fald. Dog er der selvfølgelig nogen, der tjener mere end andre. Det vil vi tage et kig på i denne artikel.

Inde på Danmarks Statistik, kan man finde tal og data om alverdens ting. En af den, er den gennemsnitlige indkomst før skat for danskere, fordelt på socialkonomisk status. Det vil sige, hvor meget tjener den gennemsnitlige dansker som lønmodtager, selvstændig eller arbejdsløs.

Statistik over løn

Ledelsen tjener mest – ingen overraskelse der

Som forventet, så kan vi på statistikken se, at det er lønmodtagere med ledelsesarbejde der tjener mest. Det er selvfølgelig fordi, at ledelsen gennemsnitligt tjener mere, end den almindelige ansatte i et firma. Det viser sig faktisk, at en lønmodtager med ledelsesarbejde i gennemsnit tjener næsten 2,5 gange så meget, som en lønmodtager på grund niveau – dog “kun” 65% mere end lønmodtagere på højeste niveau. Det svarer altså i absolutte tal til 368.000 kroner mere om året.

Sammenligner vi derimod lønmodtagere i ledelsen til den gennemsnitlige dansker, får vi et bredere billede. Under punktet “Alle” kan vi hurtigt se, at den gennemsnitlige danskers løn er steget med 4.000 kr. fra 2015 til 2016, og igen året efter med 8.000 kr. Vi tjener altså alle flere penge. Ledelsens løn, på den anden side, er ikke kun steget med 12.000 kr. i gennemsnit over de 2 år, men med 34.000 kr. – altså 17.000 pr. år. Det vil sige, at ledelsen i gennemsnit tjener 3 gange så meget som den gennemsnitlige dansker, samtidig med at deres løn er steget med lige under 3 gange så meget på to år.

Flere selvstændige tjener flere penge

Under posten “selvstændige i alt inkl medarbejdende ægtefæller”, kan vi se, at også de selvstændiges indkomster er vokset. Denne er gået fra 523.000 kr. til 561.000 kr. og betyder altså, at vi enten er begyndt at vise mere støtte til selvstændige, eller at der simpelthen bare er kommer flere selvstændige med gode ideer.

De “fattige” bliver rigere

Tager vi et kig på de “fattige” i samfundet, altså kontanthjælpsmodtagere, studerende og arbejdsløse, så er deres løn stigende. 

I gennemsnit er arbejdsløses løn steget med lige over 1.000 kr. på de to år, dog efter et lille skridt tilbage fra 2015 til 2016.

Studerendes samlede indtægt før skat er ligeledes steget – dog med 1.500 kr. fra 2015 til 2017. Dette kan både være SU’en der er gået op, ellers er studerende blevet mere aktive på det danske arbejdsmarked.

Sidst, men ikke mindst, så er kontanthjælpsmodtagere indtægter steget med samlet set 6.000 kr. over de to år. Det vil altså sige, at der bliver lagt flere penge til side, for at hjælpe de nederste i samfundets socialøkonomiske klasser.

Danskerne bliver i gennemsnit rigere

Som nævnt før, kan vi se på statistikken, at danskerne tjener mere. De socialøkonomiske klasser, hvor vi ser de største spring på tværs af de to år er:

  • Lønmodtagere med ledelsesarbejde (34.000 kr.)
  • Selvstændige (38.000 kr.)
  • Lønmodtagere på højeste niveau (15.000 kr.)

Vi kan altså konkludere, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver rigere. Den eneste klasse der er gået tilbage i løn over de to år, er øvrige uden erhverv.

Hver 8. dansker har ikke råd til at holde ferie

Vi ved vidst alle sammen godt, at ferie er noget, man bare har brug for fra tid til anden. En pause fra hverdagens stress og jag, hvor man bare kan smække benene op og slappe af, mens man sidder og drikker en kop kaffe og nyder livet. 

Selvom Danmark bestemt ikke er en fattigt land, så er det desværre sådan, at det ikke er alle danskere, der har råd til at tage på ferie. Det forholder sig faktisk sådan at hver ottende dansker må blive hjemme, fordi økonomien ikke rækker.

Enlige forsørgere er ramt hårdest

Som nævnt før, så viser det sig at 12% af danskere (hver ottende) ikke har råd til at holde ferie væk fra hjemmet i 2018. Hvis vi tager et kig på fordelingen på tværs af familiesammensætningen, viser det sig, at hele 30% af enlige forsørgere må blive hjemme. Altså er det denne gruppe der trækker gennemsnittet gevaldigt op.

Kilde: Danmarks Statistik Eurostat

Tager vi et kig på par med børn, kan vi se, at 94% af par med to børn har råd til ferie, og 89% af par med et barn har råd til ferie. I gennemsnit har 8,3% af par, gift eller ej, ikke råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. Sammenlignet med enlige forsørgere, er det altså en væsentlig mindre andel, der er tvunget til at blive hjemme i Danmark i ferieperioderne.

Antallet er faldene

Der er positive nyheder at fortælle også. 

Tager man et kig på samme statistik over de sidste 15 år (2003-2018), kan vi se, at antallet af familier der må blive hjemme i ferierne er faldene. I 2013 var procentandelen højest, hvor hele 17% af alle familier manglede penge til at tage ud og rejse. Denne andel har udviklet sig således siden da:

  • 2013: 17%
  • 2014: 17%
  • 2015: 16%
  • 2016: 14%
  • 2017: 14%
  • 2018: 12%

Vi kan altså tydeligt se, at antallet af familier, der har råd til ferie uden for hjemmet, er faldene. I statistikkerne kan vi også se, at antallet af familier der ikke havde råd til at holde ferie uden for hjemmet var lavest i 2004-2008, hvor procentandelen lå på 10% i alle år.

Sammenligning på tværs af Europa

Sammenligner vi os selv med resten af Europa, kan man hurtigt se, at vi ligger i den gode ende – vi bliver kun overhalet af Sverige, Norge og Luxembourg, hvor kun 6-11% måtte blive hjemme i ferien.

Sammenlignet med Europa, er det relativt få danske familier, der ikke har råd til at tage på ferie. Hele 28% af familier på tværs af Europa må nemlig tage til takke med en hjemmeferie. Det er altså 16 procentpoint mere end Danmark. De lande der ligger sig mest op ad Danmark er Østrig og Finland. I de to lande er det henholdsvis 12% og 13% af familier, der ikke har råd til at tage på ferie.

I toppen af skalaen finder vi Grækenland (51%), Kroation (51%) og Rumænien (59%). Det er altså over halvdelen af alle familier, der ikke har råd til at tage væk fra hjemmet i ferierne