Hvad er en ægtepagt?

Overvejer du at få lavet en ægtepagt men er du lidt i tvivl om, hvad det faktisk er for noget? Eller er du bare lidt nysgerrig og har løst til at høre mere? Uanset hvad er du kommet til det rette sted. 

Her har vi skrevet en lille oversigt over ikke blot hvad en ægtepagt er men også, hvorfor det er den kan være brugbar. Så læs gerne med her og få din nysgerrighed styret. Hvem ved – måske du bliver lidt klogere på dig selv og dit eget forhold undervejs?

Særeje ægtepagt: Hvad er det?

En ægtepagt er et juridisk bindende dokument, som man som par kan lave før man bliver gift. Når man normalt bliver gift, så indskriver man også en kontrakt på at alle formuer bliver delt, hvis man en dag ender med at gå fra hinanden. Det samme gælder hvis den ene eller anden ægtefælle har haft en eller anden formue, før ægteskabets start.

Af denne grund kan det derfor godt betale sig at være lidt på forkant og få lavet en ægtepagt. Med en ægtepagt sørger man for særeje og at pengene ikke ligeligt fordelt, den dag man ender med at gå fra hinanden. Hvis den ene part er gået ind i forholdet med en vis formue, så har denne også ret til at forlade forholdet igen, uden at disse penge bliver fordelt mellem partnerne. 

Der findes forskellige former særeje som for eksempel fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og skilsmissesæreje. Det kan være en god ide lige at sætte sig ind i detaljerne, før du sætter dig ned og laver en ægtepagt.

Hvorfor bør man lave en ægtepagt?

En ægtepagt er som sagt et dokument som først træder i kraft, hvis ægteskabet falder fra hinanden og parterne går hver til sit. Der kan godt virke lidt deprimerende at skulle gå og tænke over skilsmisse, før man overhovedet har sagt sit ja i kirken eller på rådhuset. Men skilsmisseraten i Danmark er trods alt ret høj og det skader ikke at være på forkant. 

At få lavet en ægtepagt handler ikke om at man tvivler på den kærlighed man har til hinanden. Hvem siger ikke, at jeres forhold kan modstå alt slags pres og i vil være sammen til døden skiller jer ad? I kunne sagtens ende med at blive et af de par, som går imod statistikken og bliver sammen til evig tid. Men i kunne lige så godt ikke være det.

Som voksne mennesker ved vi alle sammen godt, at vi ændrer os over tid og at dette kan påvirke parforholdet. Dem som i er lige nu er ikke de samme mennesker i er om 10, 20 eller 30 år. Og hvem siger at de mennesker stadig kan sammen ligesom i kan nu? En ægtepagt handler om at tænke logisk og tage sig sine forholdsregler. Hvis i ikke ender med at blive skilt, så træder dokumentet jo aldrig i kraft og betyder alligevel ikke noget for jer i sidste ende. Men hvis i bliver skilt, så kan det ende med at betyde en hel del for jer.

Danskerne bruger færre penge på tøj om sommeren

Den danske sommer har både haft sine op og nedture – og det gælder også økonomien. Det er mange tøjbutikker og webshops bekendt, at danskerne ikke er de aller mest købeglade når vejret er godt, solen skinner og der er +20 grader udenfor. Men hvor meget holder danskerne egentligt tilbage, når vejret er godt?

Lad os kigge på det.

Tilbagegang over to måneder

Inde på Danmarks Statistik, kan vi læse deres rapporter om forbrugerindekset. Her sammenligner man altså danskernes lyst til at bruge penge på en månedsbasis. Dette er fordelt på en række kategorier såsom transport, alkoholiske drikke & tobak samt beklædning og fodtøj. På denne måde kan man hurtigt finde ud af, hvis man er lidt af en datanørd, hvordan økonomien rykker sig fra måned til måned.

Vi begyndte allerede at se tilbagegang i april, hvis vi snakker om beklædning og fodtøj. Det kan ses i rapporten (se billedet nedenunder) at lige præcis denne post trækker særligt meget ned, både i April og i Maj.

Det er altså lige idet vejret er begyndt at blive en smule varmt. Med det samme får vi altså opfattelsen, at danskerne ikke gider gemme sig bag computerskærmen meget længere. De vil ud og nyde vejret. Det går desværre ud over alle sko- og tøjbutikkerne.

Procentvis nedstigning i tøjforbrug

Kigger på nærmere på tallene, kan vi se at forbruget i alt gik op med omkring 0,7 procent fra April til Maj. Dog er beklædning og tøj delen alligevel dalet med 0,2 procent. Man kunne ellers godt tro, at der faktisk var flere der ville bruge penge på tøj, da der lige netop er flere mennesker inde på eksempelvis Strøget i København, hvor der ligger en lang stribe med tøjbutikker.

Dog må vi konkludere, at danskerne bedre kan lide at shoppe når vejret er lidt mere trist og gråt.

Hvornår skal man så købe sit tøj?

Endnu en grund til, at danskerne muligvis ikke bruger penge på tøj hen over sommeren, er sommerudsalget op mod efteråret. Når de mange tøjbutikker og online tøjshops har solgt ud af deres sommerkollektion, men nu skal af med resterne, eftersom vejret er igang med et skift, så er der udsalg – og så kommer forbruget op igen. Her kan man med fordel gå ud og kigge på tøj, da man så vil kunne få nogle lækre kjoler på udsalg, eller måske en par dejlige bukser, der lige er sat nogle procenter ned.

Nogen venter endda helt til november – der ser vi nemlig den kendte indkøbsdag “black friday”. I Danmark er det dog ikke lige så vildt som i andre lande (fx USA hvor dette fænomen stammer fra). På Black Friday ser man dog tit udsalg op til 70% nogle steder. Dette er der mange der udnytter, og det er også en god måde at få rabat på sine julegaver på.

Hvilken arbejdsklasse tjener mest i Danmark?

Vi er uden tvivl ikke fattige i Danmark – så meget ved vi i hvert fald. Dog er der selvfølgelig nogen, der tjener mere end andre. Det vil vi tage et kig på i denne artikel.

Inde på Danmarks Statistik, kan man finde tal og data om alverdens ting. En af den, er den gennemsnitlige indkomst før skat for danskere, fordelt på socialkonomisk status. Det vil sige, hvor meget tjener den gennemsnitlige dansker som lønmodtager, selvstændig eller arbejdsløs.

Statistik over løn

Ledelsen tjener mest – ingen overraskelse der

Som forventet, så kan vi på statistikken se, at det er lønmodtagere med ledelsesarbejde der tjener mest. Det er selvfølgelig fordi, at ledelsen gennemsnitligt tjener mere, end den almindelige ansatte i et firma. Det viser sig faktisk, at en lønmodtager med ledelsesarbejde i gennemsnit tjener næsten 2,5 gange så meget, som en lønmodtager på grund niveau – dog “kun” 65% mere end lønmodtagere på højeste niveau. Det svarer altså i absolutte tal til 368.000 kroner mere om året.

Sammenligner vi derimod lønmodtagere i ledelsen til den gennemsnitlige dansker, får vi et bredere billede. Under punktet “Alle” kan vi hurtigt se, at den gennemsnitlige danskers løn er steget med 4.000 kr. fra 2015 til 2016, og igen året efter med 8.000 kr. Vi tjener altså alle flere penge. Ledelsens løn, på den anden side, er ikke kun steget med 12.000 kr. i gennemsnit over de 2 år, men med 34.000 kr. – altså 17.000 pr. år. Det vil sige, at ledelsen i gennemsnit tjener 3 gange så meget som den gennemsnitlige dansker, samtidig med at deres løn er steget med lige under 3 gange så meget på to år.

Flere selvstændige tjener flere penge

Under posten “selvstændige i alt inkl medarbejdende ægtefæller”, kan vi se, at også de selvstændiges indkomster er vokset. Denne er gået fra 523.000 kr. til 561.000 kr. og betyder altså, at vi enten er begyndt at vise mere støtte til selvstændige, eller at der simpelthen bare er kommer flere selvstændige med gode ideer.

De “fattige” bliver rigere

Tager vi et kig på de “fattige” i samfundet, altså kontanthjælpsmodtagere, studerende og arbejdsløse, så er deres løn stigende. 

I gennemsnit er arbejdsløses løn steget med lige over 1.000 kr. på de to år, dog efter et lille skridt tilbage fra 2015 til 2016.

Studerendes samlede indtægt før skat er ligeledes steget – dog med 1.500 kr. fra 2015 til 2017. Dette kan både være SU’en der er gået op, ellers er studerende blevet mere aktive på det danske arbejdsmarked.

Sidst, men ikke mindst, så er kontanthjælpsmodtagere indtægter steget med samlet set 6.000 kr. over de to år. Det vil altså sige, at der bliver lagt flere penge til side, for at hjælpe de nederste i samfundets socialøkonomiske klasser.

Danskerne bliver i gennemsnit rigere

Som nævnt før, kan vi se på statistikken, at danskerne tjener mere. De socialøkonomiske klasser, hvor vi ser de største spring på tværs af de to år er:

  • Lønmodtagere med ledelsesarbejde (34.000 kr.)
  • Selvstændige (38.000 kr.)
  • Lønmodtagere på højeste niveau (15.000 kr.)

Vi kan altså konkludere, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver rigere. Den eneste klasse der er gået tilbage i løn over de to år, er øvrige uden erhverv.

Hver 8. dansker har ikke råd til at holde ferie

Vi ved vidst alle sammen godt, at ferie er noget, man bare har brug for fra tid til anden. En pause fra hverdagens stress og jag, hvor man bare kan smække benene op og slappe af, mens man sidder og drikker en kop kaffe og nyder livet. 

Selvom Danmark bestemt ikke er en fattigt land, så er det desværre sådan, at det ikke er alle danskere, der har råd til at tage på ferie. Det forholder sig faktisk sådan at hver ottende dansker må blive hjemme, fordi økonomien ikke rækker.

Enlige forsørgere er ramt hårdest

Som nævnt før, så viser det sig at 12% af danskere (hver ottende) ikke har råd til at holde ferie væk fra hjemmet i 2018. Hvis vi tager et kig på fordelingen på tværs af familiesammensætningen, viser det sig, at hele 30% af enlige forsørgere må blive hjemme. Altså er det denne gruppe der trækker gennemsnittet gevaldigt op.

Kilde: Danmarks Statistik Eurostat

Tager vi et kig på par med børn, kan vi se, at 94% af par med to børn har råd til ferie, og 89% af par med et barn har råd til ferie. I gennemsnit har 8,3% af par, gift eller ej, ikke råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. Sammenlignet med enlige forsørgere, er det altså en væsentlig mindre andel, der er tvunget til at blive hjemme i Danmark i ferieperioderne.

Antallet er faldene

Der er positive nyheder at fortælle også. 

Tager man et kig på samme statistik over de sidste 15 år (2003-2018), kan vi se, at antallet af familier der må blive hjemme i ferierne er faldene. I 2013 var procentandelen højest, hvor hele 17% af alle familier manglede penge til at tage ud og rejse. Denne andel har udviklet sig således siden da:

  • 2013: 17%
  • 2014: 17%
  • 2015: 16%
  • 2016: 14%
  • 2017: 14%
  • 2018: 12%

Vi kan altså tydeligt se, at antallet af familier, der har råd til ferie uden for hjemmet, er faldene. I statistikkerne kan vi også se, at antallet af familier der ikke havde råd til at holde ferie uden for hjemmet var lavest i 2004-2008, hvor procentandelen lå på 10% i alle år.

Sammenligning på tværs af Europa

Sammenligner vi os selv med resten af Europa, kan man hurtigt se, at vi ligger i den gode ende – vi bliver kun overhalet af Sverige, Norge og Luxembourg, hvor kun 6-11% måtte blive hjemme i ferien.

Sammenlignet med Europa, er det relativt få danske familier, der ikke har råd til at tage på ferie. Hele 28% af familier på tværs af Europa må nemlig tage til takke med en hjemmeferie. Det er altså 16 procentpoint mere end Danmark. De lande der ligger sig mest op ad Danmark er Østrig og Finland. I de to lande er det henholdsvis 12% og 13% af familier, der ikke har råd til at tage på ferie.

I toppen af skalaen finder vi Grækenland (51%), Kroation (51%) og Rumænien (59%). Det er altså over halvdelen af alle familier, der ikke har råd til at tage væk fra hjemmet i ferierne