Danskerne bruger færre penge på tøj om sommeren

Den danske sommer har både haft sine op og nedture – og det gælder også økonomien. Det er mange tøjbutikker og webshops bekendt, at danskerne ikke er de aller mest købeglade når vejret er godt, solen skinner og der er +20 grader udenfor. Men hvor meget holder danskerne egentligt tilbage, når vejret er godt?

Lad os kigge på det.

Tilbagegang over to måneder

Inde på Danmarks Statistik, kan vi læse deres rapporter om forbrugerindekset. Her sammenligner man altså danskernes lyst til at bruge penge på en månedsbasis. Dette er fordelt på en række kategorier såsom transport, alkoholiske drikke & tobak samt beklædning og fodtøj. På denne måde kan man hurtigt finde ud af, hvis man er lidt af en datanørd, hvordan økonomien rykker sig fra måned til måned.

Vi begyndte allerede at se tilbagegang i april, hvis vi snakker om beklædning og fodtøj. Det kan ses i rapporten (se billedet nedenunder) at lige præcis denne post trækker særligt meget ned, både i April og i Maj.

Det er altså lige idet vejret er begyndt at blive en smule varmt. Med det samme får vi altså opfattelsen, at danskerne ikke gider gemme sig bag computerskærmen meget længere. De vil ud og nyde vejret. Det går desværre ud over alle sko- og tøjbutikkerne.

Procentvis nedstigning i tøjforbrug

Kigger på nærmere på tallene, kan vi se at forbruget i alt gik op med omkring 0,7 procent fra April til Maj. Dog er beklædning og tøj delen alligevel dalet med 0,2 procent. Man kunne ellers godt tro, at der faktisk var flere der ville bruge penge på tøj, da der lige netop er flere mennesker inde på eksempelvis Strøget i København, hvor der ligger en lang stribe med tøjbutikker.

Dog må vi konkludere, at danskerne bedre kan lide at shoppe når vejret er lidt mere trist og gråt.

Hvornår skal man så købe sit tøj?

Endnu en grund til, at danskerne muligvis ikke bruger penge på tøj hen over sommeren, er sommerudsalget op mod efteråret. Når de mange tøjbutikker og online tøjshops har solgt ud af deres sommerkollektion, men nu skal af med resterne, eftersom vejret er igang med et skift, så er der udsalg – og så kommer forbruget op igen. Her kan man med fordel gå ud og kigge på tøj, da man så vil kunne få nogle lækre kjoler på udsalg, eller måske en par dejlige bukser, der lige er sat nogle procenter ned.

Nogen venter endda helt til november – der ser vi nemlig den kendte indkøbsdag “black friday”. I Danmark er det dog ikke lige så vildt som i andre lande (fx USA hvor dette fænomen stammer fra). På Black Friday ser man dog tit udsalg op til 70% nogle steder. Dette er der mange der udnytter, og det er også en god måde at få rabat på sine julegaver på.